Spring til indhold

Handelsbetingelser

Når du køber hos os

Her står, hvad du får, når du køber hos KYCA.cards, hvad det koster, og hvad du gør, hvis noget er galt.

Sidst opdateret 19. oktober 2026

Hvem vi er

KYCA.cards drives af KYCA ApS, CVR-nr. 45054098, Aage Berntsens Alle 38, DK-2750 Ballerup. E-mail: hej@kyca.cards.

Skriv til os, hvis du har spørgsmål til et køb. Det er os selv, der svarer.

Hvad vi sælger, og hvornår aftalen er indgået

  • DesignstudietDet er gratis at lave, rette og se dit kort i studiet, også med vores designassistent. Du betaler først, når du køber filer eller trykte kort.
  • Print selvÉt køb pr. design åbner alle designets trykfiler: en PDF til din egen printer og en til et trykkeri. Købet gælder også de versioner, du laver bagefter, og designets sæt – bordkort, menukort og takkekort – når studiet viser det.
  • Trykte kortNår bestillingssiden tilbyder trykte kort, bliver de trykt og sendt af vores trykpartner, Gelato. Bestillingssiden viser, hvad du kan bestille, og til hvilke lande.
  • AftalenAftalen er indgået, når betalingen er bekræftet.

Priser

Priserne står i danske kroner og er inklusive moms. Prisen på filerne står i studiet, prisen på trykte kort og deres levering på bestillingssiden, før du betaler.

Stripe kan tilbyde dig at betale i din egen valuta; så viser betalingssiden beløbet i den valuta.

Betaling

Du betaler gennem Stripe, på Stripes sikre betalingsside. Vi ser aldrig dit kortnummer eller dine andre betalingsoplysninger.

Du kan betale på de måder, Stripes side viser dig, og beløbet bliver trukket, når du køber. Nogle betalingsmåder tager lidt tid at bekræfte; så åbner vi filerne, når betalingen er bekræftet.

Levering

  • FilerNår betalingen er bekræftet, åbner filerne med det samme i studiet, på dit korts link. Alle med linket kan åbne kortet og hente filerne, så del det kun med dem, du vil.
  • Trykte kortDe bliver sendt til det land, du vælger på bestillingssiden. Siden viser, hvordan de normalt bliver leveret, og hvor mange hverdage det tager, inklusive tryk.
  • Det, du bestillerVi leverer præcis den version, du bestiller. Tjek navne, datoer og tekst, før du betaler.

Fortrydelsesret

Når du handler på nettet, har du normalt 14 dages fortrydelsesret. Den gælder ikke her:

Filer: De bliver leveret med det samme. Før du betaler, sætter du kryds ved »Jeg accepterer, at filerne leveres med det samme, og at jeg dermed mister min fortrydelsesret.« Uden det kryds kan købet ikke gennemføres.

Trykte kort: De bliver lavet efter dit design, så der er ingen fortrydelsesret på dem.

Fejl er stadig dækket – se næste afsnit.

Fejl og reklamation

Trykte kort: Du har 2 års reklamationsret efter loven. Kommer kortene beskadigede eller forkert trykt frem, får du dem trykt igen eller pengene tilbage.

Kan en fil ikke åbnes, eller bliver den ikke printet, som den er beskrevet, retter vi den eller giver dig pengene tilbage.

Skriv til hej@kyca.cards med linket til dit kort og gerne et billede af fejlen.

Klagemuligheder

Kan vi ikke blive enige, kan du klage til Nævnenes Hus (naevneneshus.dk).

Bor du i et andet EU-land, kan Det Europæiske Forbrugercenter i dit land hjælpe dig med en klage over en virksomhed i Danmark (commission.europa.eu).

Dit indhold

Du skal have ret til at bruge den tekst og de billeder, du lægger ind – fx fotos, du selv har taget, eller som du har lov til at bruge.

Trykfilerne og kortene er til dit eget arrangement. Du må printe filerne, så tit du vil, og få dem trykt, hvor du vil, men ikke sælge dem eller designene videre.

Hvad vi gør med dine personoplysninger, kan du læse i privatlivserklæringen.

Lovvalg

Dansk ret gælder for aftalen. Er du forbruger og bor i et andet land, beholder du den beskyttelse, loven i dit land giver dig.